Vesterballevej 5
7000 Fredericia
CVR: 39051389
Om os
Bonorum Partners har mere end 20 års erfaring med virksomhedssalg. Vi har et stærkt og voksende team af erfarne virksomhedsmæglere med baggrund fra mange forskellige brancher. Hvert år rådgiver vi 250+ virksomheder – og hjælper også gerne din.
Når du overlader salget af din virksomhed til Bonorum Partners, sætter vi altid den bedste virksomhedsmægler på opgaven. Du får en sparringspartner, der kender markedet, har indsigt i din specifikke branche og kan rådgive dig om dit optimale forløb.
Udover din dedikerede mægler, involverer vi typisk også flere af vores andre virksomhedsmæglere, der gerne trækker på deres netværk for at fremme din salgsproces eller styrke din forretning.
Professionalisme, ordentlighed og diskretion er krav enhver virksomhedsmægler skal kunne leve op til – og naturligvis også en selvfølge i alt, hvad vi gør. Men af os kan du forvente en hel del mere end det. Vi betragter et mandat fra dig som en stor tillidserklæring – og agerer derefter.
Uanset hvilken af vores virksomhedsmæglere, du samarbejder med, er du garanteret en jordnær, troværdig og ansvarsbevidst samarbejdspartner, der går til opgaven med stor ildhu, ydmyghed og respekt for det, du og din virksomhed har skabt – og arbejder aktivt og fokuseret på at nå helt i mål med din opgave.